HFC Herlev Floorball Club Statistik
Dame Senior Lørdag d. 22. november 2003 kl. 10:00
Hjemmehold Hafnia FC 2
3–2
Udehold Herlev FC 1
1. 2–0
2. 1–1
3. 0–1
Kampreferat

Skuffende nederlag til damerne

De morgenduelige var inviteret til andendagsgilde lørdag morgen i Sundbyhal 3. I sidste uge mødte Herlev Hafnia 1, og denne morgen gjaldt det så amagerkanernes 2. hold.

At der var tale om et 2.hold, vidste Herlev godt, at man ikke skulle lade sig narre af. Det krævede bare et kig på stillingen i rækken. Hafnia 2 ligger nemlig med helt fremme i tabellen. Alligevel virkede det som om, at pigerne efter den flotte kamp mod Hafnia 1 ikke var helt klar til at møde ”reserverne”.

Fra kampens start virkede Hafnia 2 mest tændte, mens Herlev halsede efter. Derfor kunne man allerede efter godt tre minutters spil konstatere, at det var fortjent, at den farlige Dina Ruby Mikkelsen havde bragt hjemmeholdet foran. Også selv om målet var mere held end forstand. Herlevholdet virkede rystet efter det hurtige mål, og der gik en rum tid før holdet fik bare lidt styr på spillet. Mod slutningen af første periode lykkes for Herlev at skabe noget, der bare kunne minde om et lille pres på Hafnia 2, men så viste hjemmeholdets, og kampens i særklasse, bedste spiller, Anette Debel, prøver på sit hurtige antrit. I en kontra satte hun en 3-4 Herlevspillere, der måbende så til. Hun havnede dog i en lidt spids vinkel, så i stedet for selv at afslutte, lagde hun en klassepasning ind foran mål til en HELT fri Christal Schønfeldt, der bare skulle sætte bladet på. Imponerende spil af Anette Debel, som vel bedst af alt kan betegnes som Hafniadamernes svar på Jesper Schow.

Surt for Herlev med den kolde klud i ansigtet lige før pauseteen, men ikke desto mindre fortjent.

Fra anden periodes start satte Herlev Majken Linddahl(debut) og Louise Kleis på banen. Samtidig var der blevet snakket med store bogstaver i pausen, hvilket ikke umiddelbart havde nogen effekt på Herlevholdet. Spillet var stadig langsomt og rodet. Men seks minutter inde i perioden lykkedes det alligevel for Herlev at reducere Hafnias føring. Vibeke Martinussen afsluttede tæt foran mål på en glimrende pasning fra Mette Bidstrup. Så troede man, at Herlev var inde i kampen igen. Men i stedet tog holdet sig en blunder kort efter reduceringen, og så kunne Anette Debel bringe hjemmeholdet foran med to mål igen. I denne situation sov Herlevs forsvar i en sjældent set grad.

Målet til 3-1 fik dog for alvor Herlev til at vågne op. Angreb på angreb bølgede resten af kampen ned mod Cecilia Andersson i Hafniamålet. Men en kombination af manglende held og fantastisk flot målmandsspil af den svenske keeper gjorde, at Herlev kun fik scoret et enkelt mål ved Line Lundbak.

Kampen ebbede stille og roligt ud, og Hafnia 2 kunne, set over hele kampen, fortjent trække sig ud som sejrskvinder. Herlev kom simpelthen for sent ud af starthullerne, så en kamp, der burde være vundet, blev i stedet til et meget skuffende nederlag. Ærgerligt for holdet, men en lektie blev forhåbentlig lært denne morgen.

WOM var i mine øjne Mille Rabøl, der holdt sit stabile høje niveau. Backduoen Mille/Tanya virker i det hele taget bundsolid. Vibeke Martinussen kunne prale af at være sit holds farligste spiller i dag.

I næste uge venter en gyserkamp i Hvidovre. Så må vi håbe, at Herlev er klar fra start til denne kamp.

Spillere
Hold Nr. Navn Point Mål Ass. Min.
Hjemme
Anette Debel
2 1 1 0
Ude 3
Vibeke Lappok Anfører
1 1 0 0
Ude 5 1 1 0 0
Hjemme
Dina Ruby Mikkelsen
1 1 0 0
Hjemme
Christal Schønfeldt
1 1 0 0
Ude 9 1 0 1 0
Ude 24 1 0 1 0
Ude 4 0 0 0 0
Ude 6 0 0 0 0
Ude 8 0 0 0 0
Ude 13 0 0 0 0
Ude 14 0 0 0 0
Ude 16 0 0 0 0
Ude 23 0 0 0 0
Ude 67 0 0 0 0
Ude 70
Tina Olsen Målmand
0 0 0 0
Ude 18 0 0 0 2
Hjemme
Cecilia Andersson
0 0 0 2
Kampprotokol
1.03:16
Mål
Dina Ruby Mikkelsen
1–0
1.19:51
Mål
Christal Schønfeldt (assist: Anette Debel)
2–0
2.02:25
2 min.
Mille Rabøl (For mange spillere på banen)
—
2.06:05
Mål
2–1
2.07:08
2 min.
Cecilia Andersson (Hårdt spil)
—
2.07:37
Mål
Anette Debel
3–1
3.07:29
Mål
3–2
3.16:41
Timeout
Hafnia FC
—
3.19:23
Timeout
Herlev FC
—