HFC Herlev Floorball Club Statistik
Dame Senior Lørdag d. 29. november 2003 kl. 12:00
Hjemmehold Hvidovre Attack FC 1
1–3
Udehold Herlev FC 1
1. 1–2
2. 0–0
3. 0–1
Kampreferat

Vigtig sejr til damerne

Damerne havde lært af lektien fra sidste uges kamp. Nemlig at være klar fra start, og det må kan vist roligt sige, at holdet var. Sekundviseren havde kun lige rundet det første minut, da Hvidovres målkvinde allerede havde hentet kuglen ud af nettet hele to gange. Begge scoringer var cremen af utrolig flot opspil, hvor Hvidovrespillerne blev reduceret til rene statister.

Første målscorer var Mette Bidstrup, der trykkede af udefra efter en god pasning fra Majken Lindahl. Forud for dette mål havde Hvidovre knapt rørt bolden, og der var trods alt gået 37 sekunder. Og Herlev fortsatte. Blot et halv minut efter bragte Louise Kleis Herlev yderligere foran, da hun lidt heldigt udnyttede en pasning fra Vibeke ”Sheriffen” Martinussen. 2-0 til Herlev - hvad kunne det ikke ende med ?

Tja, i hvert fald satte Herlev tempoet lidt ned, så Hvidovre kom gradvist mere ind i kampen. Således udviklede første periode sig til en mindre stillingskrig. Herlev tog det roligt, og Hvidovre kunne ikke rigtigt true Tina i Herlevs mål. MEN så tog Hvidovres Tina Andersen staven i egen hånd. Hun satte tre Herlevspillere af for til sidst at sende bolden forbi en sagesløs Tina. Et meget flot mål, men hold da op hvor så Herlevspillerne forbavsende passive ud i den situation (måske lidt som at overvære herrerne senere ?). Ikke desto mindre bragte målet lidt spænding ind i kampen før anden periode.

Anden periode var fattig på målchancer. Hvidovre forsøgte ind imellem at ligge et pres på Herlev, men hjemmeholdet kom ikke frem til de store chancer. Herlev havde et par gode chancer i den anden ende, men heldet udeblev. Derfor var det status quo før tredje periode.

Nerverne begyndte nu at indfinde sig, da føringen trods alt var snæver, selv om Herlev havde rimelig kontrol over kampen. Hvidovre havde en del spil, men farlige blev de aldrig. Men rolig blev man først som Herlevtilhænger, da Tanya Nielsen tog et af sine mange rush fremad banen, hvor hun brugte Trine Friis Hansen som bande og selv afsluttede på fornem vis. 3-1 til Herlev og sækken var snøret til.

En vigtig sejr for pigerne efter en kamp, hvor der i perioder blev vist glimrende pasningsspil. Alligevel kunne man have ønsket sig, at sejren var blevet sikret tidligere i kampen, for det burde den have været.

Som noget nyt vil der fremover blive uddelt stjerner til kampens 3 største Herlevprofiler:

*** Tanya Nielsen ** Majken Lindahl * Trine Friis Hansen

Spillere
Hold Nr. Navn Point Mål Ass. Min.
Ude 9 1 1 0 0
Ude 13 1 1 0 0
Ude 24 1 1 0 0
Hjemme
Tina Andersen
1 1 0 0
Ude 8 1 0 1 0
Ude 67 1 0 1 0
Hjemme
Pia Nielsen
1 0 1 0
Ude 3
Vibeke Lappok Anfører
1 0 1 2
Ude 4 0 0 0 0
Ude 5 0 0 0 0
Ude 6 0 0 0 0
Ude 14 0 0 0 0
Ude 16 0 0 0 0
Ude 18 0 0 0 0
Ude 23 0 0 0 0
Ude 70
Tina Olsen Målmand
0 0 0 0
Hjemme
Tine B. Pedersen
0 0 0 2
Kampprotokol
1.00:37
Mål
0–1
1.01:15
Mål
0–2
1.18:43
Mål
Tina Andersen (assist: Pia Nielsen)
1–2
3.09:28
2 min.
Vibeke Lappok (Ukorrekt skub)
—
3.13:33
2 min.
Tine B. Pedersen (Ukorrekt skub)
—
3.17:16
Mål
1–3
3.17:16
Timeout
Hvidovre Attack FC
—