Nederlag mod Hvidovre Det var et stærkt amputeret Herlevhold, der lørdag middag tog mod formstærke Hvidovre. Ikke at flere af spillerne manglede enten en arm eller et ben, men udover afbud fra Line Lundbak, Trine F. Hansen og Tanya Nielsen, som normalt er bærende kræfter på holdet, stillede Herlev op med fire syge spillere, for i alt at kunne mønstre 8 markspillere. Absolut ikke optimalt til et så vigtigt opgør. Det skal retfærdigvis med, at gæsterne også kun stillede med 8 markspillere, hvilket dog ikke så ud til at svække Hvidovre specielt.
Hvidovre dominerede fra starten af kampen, mens Herlev tydeligvis var defensivt indstillede pga. ovennævnte årsager. Gæsternes spil flød, og der var mere tempo i de rødblusede. Herlev levede på kontraspil, med Lisbeth Nøhr som enmandshær fremme. Der gik ikke længe før Hvidovre bragte sig foran efter en flot kontra, hvor Hvidovres stærke landsholdsspiller, Marie Krabbe, flot fandt svenske Malin Feldt fri foran mål. Resten af perioden fortsatte med Hvidovre som det dominerende mandskab, mens Herlev haltede efter. Dog spillede hjemmeholdet klogt med de midler, der nu engang var.
2. periode forløb med samme billede. Hvidovre mest på bolden, mens Herlev levede på hurtige kontra. Hvidovre bragte sig på 2-0 med lidt held fra Herlevs målvogter, Carina Kaarsberg, da bolden via hendes ryg røg i mål. Efter målet kom Herlev lidt længere frem på banen, men spillede ellers mest på lange bolde frem mod topmændene. Dette var også opskriften til det reducerende mål. Tine Ingvardsen sendte en lang bold af sted, og Lisbeth Nøhr tog sig af nedfaldet og scorede til 1-2. Dermed var spændingen intakt før 3. periode.
Herlev forsøgte i sidste periode at presse spillet længere frem på banen og kom indledningsvis til et par gode chancer. Det offensive spil gav dog blottelser bagude, og det udnyttede Hvidovre iskoldt. Igen med Marie Krabbe som arkitekt på en flot udført kontra. Kort efter kunne selv samme Marie Krabbe udbygge føringen efter et frislag, hvor Carina Kaarsberg i målet for en gangs skyld ikke så for godt ud. 1-4 og det så mildest talt sort ud. Herlev havde nu kun én vej frem og satsede alt. Herlevs bedste spiller i kampen, Lisbeth Nøhr, tog sagen i egen hånd og reducerede flot til 2-4. Herefter tog Herlev målmanden ud, og det gav bonus da Line Lund flot udnyttede Helle Skov Lunds fremragende forarbejde. 3-4 og højspænding i Annekshallen. Herlevspillerne gav nu alt, og flere gange var holdet tæt på en sensationel udligning. Lisbeth Nøhr og Line Lund var begge millimeter fra en scoring, men heldet udeblev desværre. I stedet kunne Hvidovre række armene i vejret over en fortjent 4-3 sejr.
Sejren kan der ikke pilles ved. Hvidovre ville og kunne mere på dagen. Herlev satsede for sent, men igen var det svært med 8 spillere, hvoraf halvdelen stillede syge op. I stærkeste opstilling havde det set anderledes ud, men en stor cadeau til gæsterne, som virkelig har udviklet sig over de sidste kampe. Og så har Hvidovre i Marie Krabbe én af rækkens bedste to-vejsspillere.
Trods alt en godkendt indsats af Herlev. Chancen for point var absolut til stede, men heldet udeblev. Og stor hæder til de syge spillere, som hoppede ud af sengen for at give alt. Det er sgu vilje!
| Hold | Nr. | Navn | Point | Mål | Ass. | Min. |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Ude |
Marie Krabbe
|
3 | 1 | 2 | 0 | |
| Hjemme | 27 | 2 | 2 | 0 | 0 | |
| Ude |
Malene Krabbe
|
2 | 1 | 1 | 0 | |
| Ude |
Malin Fäldt
|
2 | 1 | 1 | 0 | |
| Hjemme | 14 | 1 | 1 | 0 | 0 | |
| Ude |
Tina Andersen
|
1 | 1 | 0 | 0 | |
| Hjemme | 4 | 1 | 0 | 1 | 0 | |
| Hjemme | 6 | 1 | 0 | 1 | 0 | |
| Hjemme | 9 |
Mette Bidstrup
Anfører
|
0 | 0 | 0 | 0 |
| Hjemme | 11 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Hjemme | 23 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Hjemme | 24 |
Carina Selmer Nyholt
Målmand
|
0 | 0 | 0 | 0 |
| Hjemme | 18 | 0 | 0 | 0 | 2 | |
| Ude |
Pia Nielsen
|
0 | 0 | 0 | 2 |