Psykolog eller fysisk træner ?

Herlevs piger er efterhånden ved at tilegne sig en overordentlig dårlig vane – gang på gang taber de kampene på gulvet i 3. periode. Om det er oppe i hovederne eller nede i benene den er gal, vides af undertegnede ikke. Men én ting er sikker: enten har holdet brug på en psykolog til at få holdet til at tro på, at de kan vinde 3. periode, eller også må pigerne finde løbeskoene frem, så der med tiden bliver luft til at gøre arbejdet færdigt(Lundbak, din form er altså okay ;)). Som tilskuer med stort Herlevhjerte gør det ondt at sidde udenfor og opleve pigernes forvandling, når de kommer ud til 3. periode, men jeg er sikker på, at det piner vores piger endnu mere, at de ikke kan fortsætte det spil, de viser i 40 minutter uge efter uge.

De første to perioder var underholdende med afvekslende spil fra to oplagte hold. Herlev var farligst, og især Line Lund var i hopla med flere lækre tekniske detaljer, der førte til gode chancer. Når det kører for hende, laver hun ting, som man ellers sjældent ser i dansk damefloorball. Vi var flere tilskuere, der slikkede os om munden i løbet af kampen, når Line Lund gjorde Hvidovrebackerne rundtosset inde på banen. Det var netop også Line Lund, der bragte Herlev foran med et flot trækskud efter assist fra Mette Bidstrup. I resten af perioden sad Herlev på kampen, men formåede ikke at udbygge føringen.

Anden periode blev mere jævnbyrdig med gode chancer i begge ender. Især Trine Friis Hansen, Line Lundbak og Line Lund kom til chancer for Herlev, men den sidste skarphed manglede. I stedet udlignede Hvidovre efter en fejl og et boldtab på midten. Uhyre nådeløst blev fejlen straffet af Hvidovrepigerne. Hvidovres Pia Nielsen sendte en flot pasning ind foran Herlevs mål, hvor Tina Andersen var bødlen, der sikkert udnyttede den flotte pasning. Resten af perioden bølgede spillet frem og tilbage, dog med Herlev som det mest chanceskabende hold.

De af os, der følger Herlevs piger tæt ved, at 3. periode ikke lige er holdets kop te, men alligevel sad man med følelsen af, at denne kamp skulle vindes. Det blev den ikke !

I stedet for at fortsætte i det chanceskabende spor, overlod Herlev spillet til Hvidovre, der nu sad tungt på kampen. Derfor kan det heller ikke siges at være ufortjent, at én af Hvidovres bedste Marie Krabbe midtvejs i perioden bragte vestegnens helte foran, selv om Tina Olsen i Herlevmålet ikke så alt for heldig ud i den situation. Man kunne nu forvente, at Herlev satsede alt på at komme tilbage i kampen, men det var fortsat Hvidovre, der spillede bedst, og ikke mindst virkede Hvidovre til at have et større overskud end Herlev. Kun Trine Friis Hansen var farlig et par gange for Herlev, så det var fuldt fortjent, at Hvidovre slog endnu et søm i Herlevs kiste et par minutter før tid. Hvidovres Tina Andersen fik i en kontra lusket bolden under benene på Tina i Herlevmålet. Lidt heldigt, men heldet er jo noget, man selv opsøger! De sidste par minutter af kampen viste Herlev pludselig noget af den gejst og det spil, som, hvis det var kommet frem fra 3. periodes start, ville have givet holdet en sejr. Men på dette tidspunkt var det alt for sent.

Hvidovre sejrede fortjent, men man sad alligevel tilbage med en følelse af, at Herlev kunne have vundet denne kamp. Det virker lidt som om, at pigerne har mest gejst i de kampe, hvor en sejr er mindst realistisk. Hvis den gejst holdet viser mod topholdene kunne hives frem mod mere jævnbyrdige modstandere, ville Herlev ligge højt i tabellen. Nu må vi i stedet vende morgendagens avis på hovedet for at se Herlev i toppen af rækken. Det er nu op til Herlevs dygtige trænerduo Tommy Reele og Christian Mouritsen at finde ud af, om det er de psykologiske knapper, der skal trykkes på, eller om spiløvelserne til træning skal skiftes ud med stafetter og intervalløb.