HFC Herlev Floorball Club Statistik
Dame Senior Søndag d. 26. januar 2003 kl. 11:30
Hjemmehold Herlev FC 1
0–2
Udehold Hafnia FC 1
1. 0–1
2. 0–0
3. 0–1
Kampreferat

Heroisk fight var ikke nok

Som trofast tilskuer til Herlevs kampe igennem mange sæsoner er konturerne til et billede tegnet tydeligere og tydeligere op gennem tiden: Pigerne spiller sjovt nok altid bedst, når de møder topholdene. Således også i dag, hvor mesterskabsaspiranterne fra Hafnia måtte arbejde stenhårdt hele kampen for til sidst at hive en smal 2-0 sejr med hjem til Amager. Det første opgør på Amager endte 3-0 til Hafnia og mindede meget om dagens opgør. Herlev er et godt organiseret hold, der ikke giver ved dørene, men til gengæld mangler kræfterne og kynismen i det offensive spil.

Hafnia kom foran tidligt i kampen, men et godt kæmpende Herlevhold strittede imod med stav og klør, og først da Herlev i sidste minut tog målmanden ud, lykkedes det gæsterne definitivt at afgøre kampen.

Højdepunkter var det så som så med. Hafnia har et glimrende hold, som til tider spiller meget flot og seværdigt. Nogle gange bliver det måske lidt for nydeligt i stedet for at spille mere direkte. Der er dog ingen tvivl om, at Hafnia vil blande sig i medaljestriden.

Herlev forsøgte det bedste, holdet har lært, og man må endnu engang tage hatten af for damerne, der lægger en utrolig gejst for dagen, når de møder overmagten. Nerverne lægges i omklædningsrummet, og pigerne går uimponeret til sagen. Der mangler dog lige den sidste farlighed i kontraangrebene til, at holdet rigtigt kan true hold af Hafnias kaliber.

Tina Olsen i målet var i dagens kamp tilbage i den form, hun tidligere i sæsonen har vist, og Mette Bidstrup spillede en flot kamp på sin centerplads. Generelt skal hele holdet dog roses for en fremragende indsats !

Næste weekend møder Herlev så Benløse i en meget vigtig kamp, og det bliver spændende at se, om holdet kan overføre samme flotte indsats til denne kamp. Benløses damehold har spillet en rigtig god sæson, og holdet har en god blanding af arbejdsbier og pointslugere, så Herlevs damer får formentlig også i denne kamp rigeligt at se til.

Spillere
Hold Nr. Navn Point Mål Ass. Min.
Ude
Anja Olsen
1 1 0 0
Ude
Loui Strøbech
1 1 0 0
Ude
Mette Ærenlund
1 0 1 0
Ude
Tanja Trønning
1 0 1 0
Hjemme 3
Vibeke Lappok Anfører
0 0 0 0
Hjemme 4 0 0 0 0
Hjemme 5 0 0 0 0
Hjemme 7 0 0 0 0
Hjemme 8 0 0 0 0
Hjemme 9 0 0 0 0
Hjemme 11 0 0 0 0
Hjemme 14 0 0 0 0
Hjemme 15 0 0 0 0
Hjemme 16 0 0 0 0
Hjemme 18 0 0 0 0
Hjemme 70
Tina Olsen Målmand
0 0 0 0
Hjemme 85 0 0 0 0
Kampprotokol
1.09:24
Mål
Loui Strøbech (assist: Tanja Trønning)
0–1
3.11:59
Timeout
Hafnia FC
—
3.19:04
Timeout
Herlev FC
—
3.19:47
Mål
Anja Olsen (assist: Mette Ærenlund)
0–2