KNEBENT NEDERLAG TIL HAFNIA - Med en stribe meget flotte debutter
Sidste møde med Hafnia for denne sæson skulle spilles, og det var med en god tro på, at der kunne komme point med hjem, når kampen var færdigspillet.
Allerede fra kampens start kunne man se, at det ville blive en anden kamp end de 2 foregående opgør. Spillerne virkede dejligt opsatte. Der var debut til Camilla Pedersen i målet. Forsvaret stod godt, lukkede godt af for indspil i slottet, ligesom spillerne flyttede sig godt for hinanden i angrebet og skabte gode muligheder for afslutning. En enkelt gang lykkedes det for Hafnia via et par hurtige pasninger at få bolden ind i slottet, hvor en effektfuld afslutning ender i hjørnet uden chance for Camilla Pedersen i målet. Og lidt senere ender bolden igen i krogen - igen uden chance for målmanden. Ellers lykkedes det for os at tvinge Hafnia til skud udefra, som en velspillende Camilla i målet tog sig kærligt af.
2-0 ved pausen, og det blev tid til endnu to debuter. Cecilie Pedersen og Rikke Larsen kom på banen.
Spillet formede sig som i første periode. Begge hold ivrige efter at angribe. Vibeke Lapok fører bolden frem ad banen, og wingerne Helle Skov og Trine Hansen rykker godt fri for hende. Vibeke finder Trine, der med et kort aftræk smider bolden i et fjerneste målhjørne. Så er Herlev for alvor med i kampen igen. Selvom begge hold forsøger sig, så står begge forsvar også godt på banen, hvilket oftest resulterer i skudforsøg udefra som begge målmænd tager sig af. Der bliver derfor ikke scoret mere i perioden.
I pausen bliver der rokeret lidt om på kæderne. Dette giver debut til Katrine Pedersen. 3 periode bliver lidt af en stillingskrig. Største mulighed til Herlev tilfalder Cecilie Pedersen, hvis førstegangs skud snært ryger over mål. Hafnia har dog kort forinden en god mulighed for at udbygge deres føring, men fra fri position og med god plads til at trille bolden i mål, lykkes det alligevel at skyde over fra få meters afstand. Imod slutningen lykkes det Hafnia at udbygge føringen. Et frislag finder vej igennem muren til en fri Hafnia spiller, der fra kort afstand kan sende bolden i mål. Til sidst ender kampen med et Hafnia overtal. Her bliver der debut til unge Julie Andersen, der flot klarer opgaven i undertalsspillet.
Alt i alt en kamp der viste, at vi kommer tættere og tættere på. Selvom det målmæssigt blev samme resultat som seneste kamp i det gamle år, så var vi langt mere med i spillets faser. Vi skabte mere end i de 2 foregående kampe mod Hafnia tilsammen, samtidig med at vi holdte Hafnia godt fra fadet. Så troen om point, der var før kampen, var meget berettiget, og det ene point kunne med lidt god samvittighed godt være taget med hjem.
Tak til skadede spillere og medrejste tilskuere for opbakningen.
WOM blev Camilla Pedersen
| Hold | Nr. | Navn | Point | Mål | Ass. | Min. |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Hjemme |
Tanja Kronow
|
2 | 1 | 1 | 0 | |
| Ude | 12 | 1 | 1 | 0 | 0 | |
| Hjemme |
Lisbeth Riis
|
1 | 1 | 0 | 0 | |
| Hjemme |
Dorte Krogh
|
1 | 1 | 0 | 0 | |
| Hjemme |
Tanja Jensen
|
1 | 0 | 1 | 0 | |
| Hjemme |
Tina S. Hansen
|
1 | 0 | 1 | 0 | |
| Ude | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 4 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 5 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 6 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 8 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 9 |
Mette Bidstrup
Anfører
|
0 | 0 | 0 | 0 |
| Ude | 11 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 14 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 17 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 44 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 61 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 63 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Ude | 16 | 0 | 0 | 0 | 2 | |
| Hjemme |
Line Lundbak
|
0 | 0 | 0 | 2 |