HFC Herlev Floorball Club Statistik
Herre Senior Søndag d. 1. november 2015 kl. 16:00
Hjemmehold Jægerspris Underducks FC 1
8–5
Udehold Herlev FC 2
1. 3–4
2. 3–0
3. 2–1
Kampreferat

HÆDERLIGT NEDERLAG I JÆGERSPRIS!

Så blev det tid for Herlevs hotte drenge at drage til Jægerspris. Vi vidste at det ville blive en hård kamp som ville blive svær at hive point ud af, da Jægerspris er rækkens suveræne førerhold.

Hotboys havde desværre en meget sløj tilslutning til denne kamp, og var nødsaget til at have nogle gæstestjerner med. Niels, Bo, Tjørne, Jakob og Stump, mange tak for hjælpen drenge.

Kampen starter med et højt tempo som vi slet ikke er klar til, og efter 5 min. Er vi nede med 3-0. En kold klud i hovedet på os alle, og folk troede måske at det ville blive en rigtig rigtig led kamp. Efter 9 min. ville Holm det dog anderledes, og sendte et dommedagshug afsted, det bliver dog blokeret med en retur som undertegnet fik raget ind blandt venner og fjender. Et vigtigt mål for moralen på holdet, vi kunne jo godt lave mål på dem. Det mål var dog kun starten på 8 helt fantastiske minutter. Da uret rundede 17 min. Var vi sgu foran 3-4 på mål af Militær, Skind, Elsing og Militær igen. Første periode ender med det resultat, og Hotboys er på toppen.

Anden periode er en lidt af en ørkenvandring, som der ikke er så meget at fortælle om, andet end at vi desværre lukker 3 mål ind og er bagud 6-4 inden 3 periode.

Vi snakker sammen i pausen mellem 2 og 3 periode, og bliver enige om at vi ikke lægger os, og kører på, vi havde trods alt hentet 3 mål i 1 periode, så det kunne måske ske igen. Perioden starter og man kan tydeligt se på Jægerspris at de har rutine på deres hold. De spiller klogt og kommer foran med 7-4 efter 5 min. Vi holder dog fast og efter 15 min reducerer Jakob til 7-5, og drømmen om et comeback lever.

Jægerspris tager et par dumme udvisninger, den ene er til direkte rødt hvis man spørger mig, men takseres kun til 5 min. da deres spiller går direkte i ryggen på Skind, som lander på den anden side af Kronprins Frederiks Bro. De overlever den ene udvisning på trods af mange flotte og kvalificerede afslutninger fra de hotte boys.

Da der er et halvt minut tilbage og de ikke spiller alt for pænt taber undertegnet lidt hovedet, jeg bliver holdt nede af en af deres spillere, og det synes jeg ikke specielt meget om, og jeg ender med at kaste ham lidt rundt i managen. 5 min udvisning til mig og et fint bidrag til bødekassen… de sidste 30 sekunder er i spil 4 mod 4, og med 1 sekund tilbage lukker Jægerspris kampen helt til slutresultat 8-5.

Alt i alt en ganske udmærket kamp med et godkendt resultat når man ser på de to hold. Vi glæder os til at byde Jægerspris op til revanche i Hotboys Dome.

Stjerner er som følger:

1* Thomas ”Elzing” Elsing. Assistkonge? Elsing har i denne sæson allerede lavet 2 assister, det kan nemt ende med ny personlig rekord fra hans side af. I dagens kamp måtte han løbe som aldrig før for at nå bolden før modstanderen så han kunne spille Militær helt blank, super stærkt af vores Elsing. Havde et super løbepensum til dagens kamp, og havde et dejligt humør både på og uden for banen.

2* Gæstestjerne. Niels, Bo, Tjørne, Jakob og Stump. Tak for hjælpen drenge, vi havde sgu aldrig klaret den uden jer til dagens kamp. Masser af humør og glæde på bænken, og ikke mindst masser af fight på banen krydret med et lækkert mål af Jakob. Også en stor personlig tak til Bo Andersen fra Skind og undertegnet for hjælpen med dommerbordet inden kampen i hallen, du er en guttermand.

3* Supporterne. En dødssyg søndag eftermiddag i Jægerspris med regnvejr. Hvad skal vi lave? Vi skal da se Hotboys!!! Vi kunne mønstre ikke mindre end 11 supportere til denne kamp. Klap lidt af jer selv folkens, vi er meget glade for at i er der og støtter os igennem kampen.

Spillere
Hold Nr. Navn Point Mål Ass. Min.
Hjemme
Tonny Jensen
4 2 2 0
Hjemme
Martin Bagge
4 1 3 0
Hjemme
Thomas Jensen
2 2 0 2
Hjemme
Emil Dam
2 2 0 2
Ude 19 2 2 0 5
Ude 81 2 1 1 0
Ude 12 2 0 2 2
Ude 1 1 1 0 0
Ude 10 1 1 0 0
Hjemme
Morten Nielsen
1 1 0 0
Ude 13 1 0 1 0
Hjemme
Christian Andersen
1 0 1 0
Ude 2 0 0 0 0
Ude 4 0 0 0 0
Ude 11 0 0 0 0
Ude 26 0 0 0 0
Ude 28 0 0 0 0
Ude 84 0 0 0 0
Hjemme
Rasmus Christensen
0 0 0 5
Kampprotokol
1.03:17
Mål
Emil Dam (assist: Martin Bagge)
1–0
1.04:30
Mål
Thomas Jensen
2–0
1.04:54
Mål
Morten Nielsen (assist: Christian Andersen)
3–0
1.05:58
2 min.
Theis Scott Hansson (Ukorrekt slag)
—
1.09:07
Mål
3–1
1.10:15
Mål
3–2
1.16:09
Mål
3–3
1.16:50
Mål
3–4
2.05:26
2 min.
Thomas Jensen (Ukorrekt skub)
—
2.08:17
Mål
Tonny Jensen (assist: Martin Bagge)
4–4
2.14:07
Mål
Emil Dam
5–4
2.17:35
Mål
Tonny Jensen (assist: Martin Bagge)
6–4
3.04:24
Mål
Martin Bagge (assist: Tonny Jensen)
7–4
3.15:33
Mål
7–5
3.16:49
2 min.
Emil Dam (Forsinkelse af spillet)
—
3.18:16
5 min.
Rasmus Christensen (Hårdt spil)
—
3.19:20
5 min.
Christian Nyholt (Hårdt spil)
—
3.19:59
Mål
Thomas Jensen (assist: Tonny Jensen)
8–5